Fløje
Her er mine betragtninger på hvilke egenskaber fløjspillere skal arbejde med og træne på for at gå hele vejen….
Forsvar:
- skal kunne dække mand mand på sin direkte fløj
- skal kunne dække i samarbejde med sin back efter en overgang mod en bagspiller og en streg. Begge spillere af en stor størrelse
- skal kunne lave spilintelligente vurderinger på hvor man skal bakke op og hvornår man ikke skal.
- må gerne have evnen til at stjæle afleveringen fra PM’er til backen hvis den sker inde under 3-meteren.
- må gerne have erfaringer med at dække backen eller fremme i 1’eren i 5-1.
- skal kunne skubbe deres fløj op foran forsvarsbacken når de kommer i overgang.
- skal arbejde med at flytte hovedet så de følger med i spillet og holder øje med der ikke kommer indløb ind under forsvaret.
- skal taktisk kunne evne at løfte op på en back efter en overgang og holde backen ude af spillet.
- skal have en bevidsthed om at bakke op uden for feltet.
- Skal have en bevidsthed om placering så direkte studsudspil kan forhindres
- mod til at tage en mas på backen når der bakkes op – forspænding og råb.
Angreb
- skal kunne afslutte fra hjørnet med 3, 2 eller 1 skridts tilløb (få et optimalt indspring)
- skal kunne få en god vinkel på indspringet når de kommer oppe fra i banen. Med mulighed for at kunne springe på begge ben.
- skal have ro i overkroppen så de giver mulighed for flere afslutningsmuligheder. Både langt og at kunne knække indenom. Både at kunne skyde oppe og nede.
- skal have styr på både deres basisafslutninger og de frække varianter.
- skal træne afslutninger i pressede situationer
- må meget gerne have kompetencer som overgangsspiller når de er blevet stregspillere.
Kontra
- skal træne deres blik for spillet og deraf hvornår de skal stikke.
- skal lære at tyvstarte uden risiko
- skal lære at løbe både bredt og at kunne løbe ind i banen både før og efter midten.
- skal kunne drible i høj fart med begge hænder. Samt kunne gøre med pres fra en modstander.
- skal være kyniske når de kommer under den sidste 3. del af banen – mod mål.
- skal træne at løbe fremme ad og samtidig kunne orientere sig bagud og opad uden at miste fart eller blive utrygge.